Generalforsamling 2020
Indkaldelse.
Ordinær generalforsamling 2020 i Grundejerforeningen Terneparken II
Tirsdag den 5. okt. 2021 på Bankager Skolens Hus 5 kl. 19.00
Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent.
4. Valg til bestyrelsen.
Afgående :
Gunnar Nymand Andersen. (modtager ikke genvalg)
Axel Petersen
Vagn Nedergård
5. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen
Afgående :
Henrik Schønning
Niels Jørgensen
6. Valg af 1 revisor suppleant.
Afgående :
Mogens Rasmussen
7. Indkomne forslag.
Forslag fra bestyrelsen
Forslag fra 2 beboer.
8. Eventuelt.
Orientering om status vedr. asfalt.
Referat.
Følgende grundejere var til stede.
45, 47, 55, 57, 77, 63, 79, 61, 83, 11, 29, 21, 49.
Alle var stemmeberettiget.
Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent.
Formanden bød velkommen og forslog Vagn Nedergård som dirigent. Han blev valgt.
Det blev konstateret at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og dagsordenen blev gennemgået.
Ad. Pkt. 2. formandens beretning.
Beretning 2020 :
Det er en besynderlig situation, at skulle aflægge beretning i.
Beretningen strækker sig over næsten 2 år, da al aktivitet blev begrænset pga. Corona og generalforsamlingen 2020 blev udsat på ubestemt tid grundet forsamlingsforbuddet. Det er dèn generalforsamling vi afholder nu.
Generalforsamlingen for 2021 bliver holdt i november som sædvanligt, hvis der ikke kommer nye Corona-problemer eller lignende, som kan udsætte den.
Af samme grund er det også begrænset, hvor meget aktivitet der har været.. Der er dog sket større tiltag. Gaderne i hele foreningens område blev sommeren 2020 asfalteret og det trængte de til. Det har pyntet på hele området.
Der blev også i efteråret fældet 8 træer på legepladsen. Det er der forskellige meninger om. En del synes det er synd at fælde træer som ikke fejler noget og ikke står i vejen, mens andre fortalte at de var generet af dem og det blev så besluttet på en tidligere generalforsamling, at de skulle fjernes. Det blev de så og det blev også besluttet, at dem der ville af med dem nok skulle fjerne træaffaldet, Det gik dog lidt i stå og det var der andre som blev trætte af at se på, hvorefter de fjernede det.
I sensommeren 2021 blev træstubbene derefter fræset væk og der blev sået græs, som gerne skulle spire, så det kommer til at pynte på pladsen.
Der er slået græs hele sommeren som sædvanligt og der er fejet sne et par dage sidste vinter. Der er også blevet malet nogle ting på legepladsen.
Der er et udestående problem på legepladsen. Det er svævebanen hvor mindst 4 af stolperne er ved at rådne væk og derfor skal skiftes snarest muligt. Det er aftalt med den anden grundejerforening (Terneparken III) at få det gjort. Der skal bare være enighed om hvordan det skal gøres, for ikke at stå med samme problem om kort tid.
Vagn supplerede med en gennemgang af foreningens vejprojekt, som nu er fuldendt.
Der var ingen bemærkninger til beretningen som blev godkendt.
Ad. Pkt. 3 Regnskab.
Regnskabet for foreningen og legeplads blev gennemgået.
Der er fortsat 6 grundejer der ikke betaler kontingent. Vi må opfordre til at de bidrager til fællesskabet.
Der blev stillet spørgsmål til forsikringen og hvad den dækker.
Foreningen har en erhvervsansvars forsikring som dækker person og tingskade.
Bestyrelsen kontakter forsikringsselskabet, med opdatering af forsikringen for øje.
Regnskaberne blev godkendte.
Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen forslog at fastholde det nuværende kontingent på kr. 500.
Generalforsamlingen gav udtryk for at det var på tide at hæve kontingentet.
Bestyrelsen blev opfordret til at forslå en forhøjelse på kr. 100 på den kommende generalforsamling.
Ad. Pkt. 4 Valg til bestyrelsen.
Formanden, Gunnar Nymand Andersen, som har været formand i 27 år, ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen.
Nyvalgt blev Lars Jepsen, Ternebakkevej 83.
Axel Petersen og Vagn Nedergård blev genvalgt for en 2-årig periode.
Axel udtalte at det bliver hans sidste periode i bestyrelsen, og da han varetager kassererposten, skal der arbejdes på at finde en egnet afløser.
Ad. Pkt. 5. Valg af 1 suppleant.
Thomas Nielsen, Ternebakkevej 11 blev valgt.
Ad. Pkt. 6. Valg af 1 revisor.
Niels Jørgensen blev genvalgt.
Ad. Pkt. 7. valg af 1 revisorsuppleant.
Mogens Rasmussen blev genvalgt.
Ad. Pkt. 8. Indkomne forslag.
Forslag til vedtægtsændring fra bestyrelsen.
Nuværende tekst.
§ 5.
Kontingent til foreningen fastsættes for 1 år ad gangen af foreningens generalforsamling; det betales forud for 1 år ad gangen til de terminer, som generalforsamlingen måtte fastsætte. Såfremt et medlem ikke har betalt sit kontingent inden 14 dage efter forfaldstid, modtager han fra kassereren et skriftlig påkrav. Er kontingentet herefter ikke indgået inden 14 dage, pålægges der vedkommende en bod på 25 kr., hvilket beløb tilligemed det skyldige kontingent straks kan inddrives for medlemmets regning.
Ny tekst.
§ 5.
Kontingent til foreningen fastsættes for 1 år ad gangen af foreningens generalforsamling; det betales forud for 1 år ad gangen til de terminer, som generalforsamlingen måtte fastsætte. Såfremt et medlem ikke har betalt sit kontingent, modtager han fra kassereren en skriftlig påmindelse.
Bestyrelsen begrundede forslaget
Det blev vedtaget med alle stemmerne.
For at være gyldigt skal det også vedtages på den næste generalforsamling den 23. nov. 2021
Forslag 2.
Beboer forslag.
Forslag til behandling på Generalforsamlingen d. 5. oktober 2021
Tidligere bidrag til vejfonden konverteres til bidrag til vedligeholdelse og udskiftning af legeredskaber på den fælles legeplads.
Nu er vejene blevet ordnet og ser fine ud, men legepladsen er ved at være meget slidt – og der venter udskiftninger bl.a. m.h.t. sikkerhed i brug af legeredskaberne, og der må forventes indkøb af nye legeredskaber i den kommende tid.
Suzanne Bang og Laurids Knudsen
Lys på stien over pladsen
Kunne der etableres én eller anden form af belysning på stien over legepladsen?
Suzanne Bang og Laurids Knudsen
Debat.
Det blev forslået at den kunne opsættes en lysstander midt på pladsen hvor de 2 stier mødes.
Vedr. vedligeholdelse og evt. udskiftning af legeredskaber.
Bestyrelsen har forsøgt sig hos kommunen, og er blevet afvist. De har ikke penge eller materiale at give væk af.
Der var i bestyrelsen ikke umiddelbar vilje til at konvertere vejkontoen til at modtage bidrag til vedligeholdelsen af legepladsen.
Vores forening og Terneparken III indbetaler til vedligeholdelse af pladsen kr. 100 pr. grundejer. Det betyder at der ca. indbetales kr. 8000 pr. år.
Alle beslutninger vedrørende forbedring og andet på legepladsen skal ske i samarbejde med Terneparken III.
Bestyrelsen tog forslaget til efterretning.
Ad. Pkt. 9. Eventuelt.
På stikvej nr. 61 til nr. 83, havde samlet ind til en gave til Gunnar for hans virke i mange år.
Vagn takkede også Gunnar for de mange år, og det gode samarbejde. Der blev bedt om at få forsamlingens accept til at foreningen giver Gunnar en passende gave. Det udløste en klapsalve.
Herefter sluttede generalforsamlingen.
Sådan opfattet og refereret. Axel Petersen
Bestyrelsen 2020
Vagn Nedergård, Ternebakkevej 57
Axel Petersen, Ternebakkevej 45
Helle Carstensen, Ternebakkevej 55
Laurids Knudsen, ternebakkevej 29
Lars Jepsen, Ternebakkevej 83
Suppleant.
Thomas Nielsen, Ternebakkevej 11.
Revisor
Niels Jørgensen, Ternebakkevej 6
Suppleant.
Mogens Rasmussen, Ternebakkevej 63
Regnskab og budget.